Skal danskere have internationalt kørekort i USA?

Roadtrip på Route 66, convertible ned ad Highway 1 eller off-road i Utahs røde kløfter? Uanset hvor drømmen fører dig hen, er bilen for mange den ultimative nøgle til det amerikanske eventyr. Men lige så hurtigt som motorvejen changerer fra 6 til 10 spor, dukker spørgsmålet op: Skal jeg som dansker egentlig have et internationalt kørekort i USA - eller rækker det lyserøde plastikkort fra Danmark?

Svaret er ikke så sort-hvidt som striberne i vejsiden. USA har ingen føderal lov, der kræver internationalt kørekort, men 50 delstater betyder 50 potentielt forskellige regler, og den jungle kan selv Google Maps have svært ved at navigere i. Har politiet overhovedet hørt om Danmark? Accepterer biludlejningsselskabet dit danske kort? Og hvad nu hvis navnet på kortet ikke stemmer med din flybillet?

I denne guide kører vi dig sikkert udenom bøder, bureaukrati og biludlejningsdiskens kolde skuldre. Vi dykker ned i de nuancerede delstatsregler, udstikker konkrete søgetricks til DMV-hjemmesiderne, tjekker hvad Hertz, Avis & co. faktisk forlanger, og viser dig trin for trin, hvordan du skaffer det rigtige internationale kørekort hjemme på Borgerservice.

Klik blinker grønt - lad os trykke speederen i bund og finde ud af, om IDP’et skal i handskerummet, før du kan indtage de amerikanske highways.

Skal danskere have internationalt kørekort i USA? Kort svar og nuancer

Kort fortalt: USA har ingen landsdækkende (føderal) lov, som påbyder turister at køre med Internationalt Kørekort (IDP - International Driving Permit). Et gyldigt dansk kørekort er derfor som udgangspunkt nok til at sætte sig bag rattet i store dele af landet. Men - som så ofte i USA - ligger djævlen i detaljen, og reglerne skifter fra stat til stat, politi til politi og udlejningsselskab til udlejningsselskab.

Hvad betyder det i praksis?

1. Føderalt: ingen krav. Det føderale vej­væsen (FHWA/DoT) stiller ingen betingelser til udenlandske turister.
2. Stat for stat-regler. De 50 stater har hver deres DMV (Department of Motor Vehicles).
   • Nogle stater (f.eks. Georgia, Florida og Oregon) skriver direkte, at de anbefaler eller kræver IDP, hvis dit kørekort ikke er på engelsk.
   • Andre (f.eks. California, Nevada og New York) accepterer et udenlandsk kørekort, så længe det er læseligt for politiet.
3. Hvis politiet stopper dig. Betjenten skal kunne aflæse navn, fødselsdato og udløbsdato. Er dit kort ikke på engelsk, kan en engelsk oversættelse eller IDP være påkrævet i praksis, selv om loven ikke nævner det.
4. Biludlejning kan stille egne krav. Hertz, Avis, Enterprise m.fl. må gerne nægte at udlevere bilen, hvis kortet ikke er på engelsk, eller hvis navne/fødselsdatoer er tvetydige. Mange selskaber har derfor en standardregel om, at “non-English licenses require IDP”.
5. IDP er kun en oversættelse. Dokumentet er kun gyldigt sammen med:
   • dit originale danske kørekort
   • et gyldigt pas
   Uden de to andre dokumenter er IDP værdiløst.

Hvornår bør du så skaffe et idp?

• Hvis du planlægger at køre i flere stater og vil undgå diskussioner ved et tjek
• Hvis dit danske kørekort ikke er i plastikkort-format (ældre papkort)
• Hvis du vil undgå risikoen for at blive afvist i skranken hos biludlejeren
• Hvis du bare vil have ro i maven - et IDP koster kun et par hundrede kroner og kan udstedes på 10 minutter hos Borgerservice.

Bottom line: Du kan ofte klare dig uden internationalt kørekort i USA, men et IDP er en billig forsikring mod bøvl - især når reglerne skifter, og ingen gider starte ferien med en diskussion i udlejningsskranken eller ved grøfte­kanten.

Staters regler og politiets praksis: sådan tjekker du kravene

USA har ingen national lov om udenlandske kørekort - ansvaret ligger hos de enkelte stater. Det er derfor Department of Motor Vehicles (DMV) i hver stat, der definerer:

• Om et udenlandsk kørekort er nok i sig selv.
• Om en International Driving Permit (IDP) er påkrævet/anbefalet, hvis kortet ikke er på engelsk.
• Hvor længe du som turist må køre, før du skal have et lokalt kørekort (typisk 30-90 dage).

Eksempler på forskelle mellem stater

Reglerne ændrer sig løbende, så du skal altid tjekke den konkrete stat, før du kører.

Sådan finder du den officielle regel - Trin for trin

1. Skriv statens navn + DMV (eller DDS, BMV, MVD) + “international driver license” i din søgemaskine.
2. Klik kun på .gov-domæner eller dimspæcifikke myndigheds­sites.
3. Læs afsnit om “Visitors/Tourists” eller “Non-resident drivers”.
4. Gem siden som PDF eller tag skærm­billeder, så du har dokumentation offline.
5. Tjek dato for seneste opdatering og se, om der kræves IDP eller blot anbefales én.

Bliver du standset af politiet?

• Hav altid tre dokumenter samlet: pas, dansk kørekort og IDP (hvis du har det).
• Bevar roen, hold hænder synlige, og vent på instrukser - amerikansk politiprocedure kan virke formel.
• Vis begge kørekort; IDP fungerer kun som oversættelse og er ikke gyldigt uden det danske originalkort.
• Har du printet/skærmbilleder af statens regel, kan det afklare misforståelser på stedet.

Husk

Selvom en stat tillader dit danske kørekort, kan både politi og udlejnings­firma fortsætte med at efterspørge en engelsk oversættelse. Det billigste og sikreste er derfor ofte at skaffe et IDP hjemmefra - så er du dækket, uanset hvor roadtrippen fører dig hen.

Biludlejning og forsikring: hvad kan kræves i praksis

Når du først står ved skranken i LAX, Miami eller Las Vegas, er det udlejningsselskabets regler - ikke statens - der afgør, om du får nøglerne udleveret. Reglerne kan variere mellem kæder, men også fra filial til filial. Derfor er det klogt at kende de typiske krav på forhånd:

1. Udlån uden internationalt kørekort? - Sådan ser det ofte ud

Bemærk: Selv om dit danske kort har latinske bogstaver, optræder “Kørekort” og kategorierne ikke på engelsk. En gruppe eller en nyansat skrankemedarbejder kan derfor vælge den sikre løsning og sige: “We need the International Driving Permit.”

2. Standardkrav i skranken

• Kreditkort i førerens navn (debetkort afvises ofte). Der lægges typisk et depositum på US$ 200-500.
• Minimumsalder: 21 år (i New York og Michigan 18-20 år mod ekstra gebyr). Under 25? Forvent Young Driver Surcharge på 15-35 $ pr. dag.
• Kørekort + pas; enkelte selskaber kræver også en returbillet som bevis på turiststatus.
• IDP hvis nævnt i booking-betingelserne eller hvis personalet er i tvivl. Mangler den, kan du blive afvist eller tvunget til at tegne dyr ekstraforsikring.

3. Forsikringer - Alfabet-suppen forklaret

1. Liability Insurance (LI) - det lovpligtige ansvar. Inkluderer kun min. dækning (kan være helt ned til 10.000 $ pr. skadelidte). Mange danskere vælger tillægsdækningen SLI/ALP (Supplemental Liability / Additional Liability Protection) for at hæve summen til 1 mio. $ eller mere.
2. CDW/LDW (Collision / Loss Damage Waiver) - fraskriver dig ansvar for skader på selve bilen. Uden den risikerer du at hænge på hele bilens værdi.
3. PAI (Personal Accident Insurance) - ulykkesforsikring til fører og passagerer. Ofte overflødig, hvis du har rejseforsikring hjemmefra.
4. RSA (Roadside Assistance) - bugsering, punkteringer m.m. Kan være praktisk på roadtrips i øde områder.

Hvorfor hjælper et IDP?

• Politi og skadesafdelinger genkender formatet fra Genève-konventionen 1949. Rapportskrivning går hurtigere.
• I et forsikringskrav kan selskabet kræve dokumentation for, at du lovligt måtte føre bilen. Uden IDP kan sagsbehandlingen blive meget langsom eller i værste fald afvist.
• Når du kører gennem flere stater, kan en sherif i næste stat have andre krav end skrankepersonalet i første stat.

4. Sådan undgår du on-the-spot problemer

1. Book hjemmefra gennem et dansk eller europæisk hjemmeside-tilbud, hvor kravene står sort på hvidt - og med gratis afbestilling.
2. Læs lejekontrakten (T&C) inden afrejse. Søg efter ord som “International Driving Permit” eller “non-English license”.
3. Print eller gem PDF af bookingbekræftelsen. Har du fulgt reglerne, er det et stærkt argument ved skranken.
4. Medbring altid dansk kørekort + IDP + pas. Hav dem samlet i handskerummet, når du kører.
5. Kreditkort-grænsen: hæv din limit midlertidigt; depositummet kan ellers blokere for andre hotel- eller restauranttræk.

Konklusionen er enkel: Et IDP er ikke altid påkrævet - men det fjerner 95 % af mulige problemer. Til prisen (typisk 25-50 kr. hos Borgerservice) er det en billig forsikring mod feriestress.

Sådan får du internationalt kørekort i Danmark (den rigtige model til USA)

Det er hverken dyrt eller besværligt at skaffe et internationalt kørekort (IDP) i Danmark - men du skal bede om den rigtige udgave til USA, udstedt efter 1949-konventionen. Sådan foregår det:

1. Book tid hos Borgerservice
   De fleste kommuner kræver tidsbestilling. Søg på din kommunes hjemmeside efter “internationalt kørekort” eller ring til omstillingen.
2. Medbring de korrekte dokumenter
   
   • Gyldigt dansk kørekort (plastkort).
   • Et nyt pasfoto (35×45 mm). De fleste Borgerservice-kontorer har fotomaskine, men det er billigere at medbringe eget.
   • Gyldigt pas - godt at have med som ekstra ID, så stavefejl undgås.
   • Betaling: IDP koster typisk 25-50 kr.. De fleste kontorer tager kun kort eller MobilePay.
3. Bed eksplicit om “1949-konventionen”
   Der findes også en 1968-model, som USA ikke anerkender. Sig tydeligt, at det er til USA, så du får den grå hæftede version (1949).
4. Tjek oplysningerne, før du går
   Kontrollér at:
   • Navn staves præcis som i passet (æ/ø/å translittereres korrekt).
   • Fødselsdato og kørekortnummer er korrekte.
   • Gyldighedsdatoen står: normalt 1 år fra udstedelsesdatoen.
   De fleste får kortet med det samme (“mens du venter”).
5. Medbring begge kort på rejsen
   IDP gælder kun sammen med dit danske kørekort og gyldigt pas. Opbevar dem samlet, så du kan vise alle tre dokumenter ved politikontrol eller hos udlejningsselskabet.

Tip: Gem et foto af både dit danske kørekort og IDP på telefonen - men originalsættet skal altid fremvises fysisk.

Regler ændrer sig. Tjek derfor:

• Seneste info på din kommunes hjemmeside.
• Krav fra det konkrete biludlejningsfirma.
• DMV-siden for den stat, du skal køre i.