Medvirkende i Krummerne 2 - Stakkels Krumme

Kan du dufte duften af hjemmelavet risengrød, høre lyden af Grunk der knaser julepynt - og mærke et nostalgisk sug i maven? Så er du landet det helt rigtige sted. I Krummerne 2 - Stakkels Krumme inviteres vi nemlig på en rejse tilbage til 1992, hvor familien Krumborg endnu en gang vender op og ned på hverdagen - og hvor to håbløse røvere får den skøre idé at kidnappe Danmarks mest elskede dreng.

På Jordomrejseguiden plejer vi at sende dig ud på spændende eventyr verden rundt, men denne gang pakker vi vores imaginære rygsæk med barndomsminder, rødgrød og julekugler og drager til parcelhuskvarteret, hvor Krumme, hans søskende og en perlerække af ikoniske skuespillere skaber rendyrket dansk feel-good stemning. Fra Laus Høybyes charmerende hovedrolle til Jarl Friis-Mikkelsens komiske skurkestreger er der masser at dykke ned i - og vi lover, at du kommer til at opdage detaljer, du aldrig lagde mærke til som barn.

I denne guide zoomer vi ind på de bærende roller, præsenterer hele rollelisten, kigger bag kameraet hos Sven Methling og Regner Grasten, serverer nøgletal for fakta-nørderne og stiller skarpt på de små, elskelige running gags, der gør filmen til en juleklassiker. Hop med på slæden - og lad os genopdage, hvorfor “alt er helt normalt hos familien Krumborg”… selv når ingenting er det!

Hovedrollerne og de vigtigste skuespillere

Nedenfor finder du et overblik over de ti mest centrale figurer i Krummerne 2 - Stakkels Krumme og hvorfor netop de bærer historien frem. Klik dig igennem familiens hverdag, kærlige nabostridigheder og (ikke mindst) røvernes kidnappingsplan - alt sammen holdt oppe af et cast, der i dag er blevet ægte juleklassikere i mange danske hjem.

Laus Høybye - Mads “Krumme” Krumborg

Krumme er selve hjertet i filmen: en fantasifuld, storsmilende dreng, der helst vil lære at ride og gøre indtryk på sin klassekammerat Yrsa. Laus Høybye balancerer barnlig charme med en troværdig naivitet, som får både publikum og røverne til at kredse om ham. Uden Krumme ingen kidnapningsplan - og ingen rørende finale med det forbyttede julegavekaos.

Dick Kaysø - Jens Krumborg (Krummes far)

Familien Krumborgs joviale patriark står fast på, at “sundhedsjul” hører hjemme i helsekostbutikken - ikke i stuen. Dick Kaysø giver figuren en lun maskulinitet, der konstant brydes af de små nederlag: dryppende vandhaner, forsvundne julegaver og et juletræ ribbet for pynt af Grunk. Hans modstand mod forandringer er brændstoffet til mange af filmens hverdagskonflikter.

Karen-Lise Mynster - Krummemor

Som medierende mor holder hun sammen på familien midt i røre og røverhistorier. Karen-Lise Mynster giver karakteren troværdighed og varme, men også handlekraft nok til at forsøge at modernisere hjemmet med sin sundhedsjul. Hun er filmens realist, der alligevel formår at tro på børnenes magi.

Line Kruse - Stine (Krummes storesøster)

Stine fungerer som bindeled mellem de voksnes pragmatisme og børnenes uendelige fantasi. Hun drømmer om heste og ungdomsforelskelser, men ender ofte som den, der skal redde Krumme ud af kniberne. Line Kruse giver figuren teenageautenticitet med både øje­rul og loyal søster­kærlighed.

Lukas Graham Forchhammer - Grunk

Den mindste i flokken er bogstaveligt talt filmens “tyggende” running gag: Grunk æder julepynten, kælker gennem stuen og prikker ufrivilligt hul i forældrenes tålmodighed. I dag er Lukas Graham Forchhammer bedst kendt for sin musikkarriere, men her leverer han uimodståelig slapstick og komisk timing i øjenhøjde med de yngste seere.

Barbara Topsøe-Rothenborg - Yrsa

Yrsa er den uopnåelige drømmepige, som Krumme gør sig umage for at imponere - hovedårsagen til både ridetimer og forsvundne julegaver. Barbara Topsøe-Rothenborg fanger den selvbevidste skolepige, der alligevel lader sig charmere af Krummes kluntede romantik. Hun er katalysator for filmens uskyldige kærlighedstema.

Elin Reimer - Fru Olsen

Naboen med hjertet på rette sted og håndvasken, der absolut ikke er i stykker. Elin Reimer giver figuren humoristisk kant; hendes lejlighed bliver både gavegemmested og viceværtens arbejdsplads. Fru Olsens forundrede blikke er publikums spejl: Hun ser på Krumborg-familien med mild undren - præcis som vi gør.

Buster Larsen - Vicevært Svendsen

Buster Larsen mænger folkelig slag­kraft med deadpan-komik som ejendommens altmuligmand. Han “reparerer” alt - selv det, der allerede virker - og bliver dermed en slapstick-motor i opgangen. Hertil er han Krumme-børnenes ufrivillige allierede, når forældrene skal omgås med overliste og lommetyveri af værktøj.

Peter Schrøder - Boris

Den ene halvdel af de amatøragtige skurke. Peter Schrøder spiller Boris som en lettere neurotisk forbryder med storhedsvanvid: Han vil kidnappe en dreng, men undervurderer fuldstændigt Krummes filterløse fantasi. Kontrasten mellem hans småkriminelle ambitioner og Krumme-universets varme humor skaber filmens mest mindeværdige slapstick.

Jarl Friis-Mikkelsen - Ivan

Ivans rolle er comic relief oven på comic relief. Jarl Friis-Mikkelsen gør ham til den evige “ja-mand”, der følger Boris’ planer - men helst så bekvemt som muligt. Samspillet mellem Ivan og Boris får røverkomedien til at svinge; de to voksne klovner gør, at kidnapningen aldrig føles skræmmende for det yngre publikum.

Sammen udgør disse ti skikkelser kernen i Krummerne 2. De balancerer hverdagsrealisme med juleeventyr, så både børn og voksne kan finde noget at spejle sig i - og grine af - år efter år.

Hele rollelisten: biroller, naboer og betjente

Ud over de velkendte medlemmer af familien Krumborg og de to uheldige røvere, vrimler Krummerne 2 - Stakkels Krumme med karakterer, der hver især giver miljøet omkring historien kulør. Birollerne spænder fra klassekammerater og lærere til galopfolk, naboer og politibetjente, som alle sammen får den juletravle provinsidyl til at føles både levende og genkendelig.

Tilsammen giver de farverige biroller filmen sit helt særlige, hyggelige mylder. Hver gang der klippes væk fra stuen hos familien Krumborg, lander vi hos én af de mange figurer, der minder os om, at julen - og livet - sjældent går som planlagt, men altid ender i et hjertevarmt rod af hestehår, nissehuer og skrå politifløjt.

Bag kameraet: instruktør, producent og produktion

Kameraet bag Krummerne 2 - Stakkels Krumme blev styret og finansieret af et lille, effektivt hold, der alle havde én ting til fælles: en udtalt kærlighed til den folkelige danske familiekomedie. Resultatet blev en film, der både føles hjemlig og krammevenlig - og som samtidig rummer den tekniske finish, der gjorde den til en af 1992’s store biografsucceser.

Instruktøren: Sven methling

• Erfaringen: Methling havde siden 1950’erne instrueret alt fra folkekomedier (fx “Soldaterkammerater”-serien) til gyserfilm og anmelderroste tv-produktioner. Hans indgående kendskab til komisk timing og hverdagssatire blev et perfekt match til Krummes univers.
• Stilen: Han insisterede på ”dagligdags realisme med et kærligt glimt i øjet”. Derfor blev der filmet på 35 mm med varme farvefiltre, mange håndholdte nærbilleder inde i rækkehuset og brede, næsten tegneserieagtige totaler, når Boris og Ivan folder sig ud.
• Arbejdsprocessen: Methling lod skuespillerne improvisere små replikker og fjollede lyde, som senere blev integreret i den endelige klipning. Det er en af forklaringerne på, at scenen med vicevært Svendsens skruenøgler føles så spontan.

Produceren: Regner grasten

• Førende kraft: Som både producent og idémager stod Grasten for at samle det samme hold, der året før havde skabt den første film. Han pressede på for en hurtig efterfølger - målet var en premiere lige inden jul 1992.
• Budget og tone: Grasten er kendt for “små budgetter, stor charme”. Han prioriterede midlerne dér, hvor de kunne ses og føles: statister på Charlottenlund Travbane, et glimt af ægte julegadebelysning i Lyngby, og en særlig lydpakke til Grunks papirsnaskende tyggeri.
• Markedsføring: Hans firma sørgede for en landsdækkende plakatkampagne med payoff-linjen “Stakkels Krumme - stakkels os, der skal vente!”. Samtidig blev filmen bundet op på en UNICEF-indsamling, hvilket gav ekstra presseopmærksomhed.

Produktionsselskaberne og deres aftryk

Samarbejdets betydning for filmens udtryk

1. Familiefokus: Methlings instruktion kombineret med Grastens jordbundne manus gav en film, hvor livet i et dansk parcelhus føles både kaotisk og elskværdigt.
2. Tempo og komik: Produktionsforløbet var kort og intenst - og det energiske optageklima smittede af på filmens tempo. Klipningen springer lynhurtigt mellem forældrenes “sundhedsjul”-skænderi og røvernes klodsede kidnapningsplaner.
3. Julestemning i hver frame: Takket være ekstra midler fra DFI fik filmen råd til ægte snekanoner, store lysrigs og et stort børnekor til slutscenen - alt indfanget med Methlings lune billedsprog.

Samlet set viser Krummerne 2 - Stakkels Krumme, hvordan et tæt samarbejde mellem en rutineret instruktør, en visionær producent og tre danske filmsøjler kan skabe en hel lille juleklassiker, der stadig samler familierne foran skærmen år efter år.

Fakta og nøgledata om filmen

Tematik, humor og små detaljer i Krummerne 2 - stakkels Krumme

Selv om Krummerne 2 - Stakkels Krumme er spækket med plot, lever filmen især på sine små tilbagevendende gags og hverdagssituationer, som hurtigt bliver til kærlige - og temmelig kaotiske - juletraditioner hos familien Krumborg. Her er de vigtigste temaer og detaljer, du bør holde øje med, næste gang du ser (eller gense) filmen:

Sundhedsjul eller gammeldags julehygge?

Krummemor (Karen-Lise Mynster) går all-in på 1990’ernes nyeste trend: sundhedsjul. Ud med brunede kartofler - ind med rosenvandsdamp og gulerodskonfekt! Faderen Jens (Dick Kaysø) stiller sig på traditionens side, komplet med flæskesvær og fed sovs. Spændingen kulminerer over køkkenbordet, hvor alt fra kanelstænger til kalorietabeller flyver gennem luften. Konflikten giver filmen en genkendelig humor, fordi vi alle har prøvet at balancere mellem gode intentioner og rendyrket julehygge - og selvfølgelig ender kompromiset med, at sundhedsjulens motionscykel bliver brugt som tøjstativ.

Krumme og hestedrømmen

Filmens hjerte banker i Krumme (Laus Høybye), der er fast besluttet på at lære at ride. Det fører ham til galopbanen - og til Jockey Niels (Allan Olsen), den mest afslappede jockey vest for Storebælt. Her får vi de klassiske slapstick-sekvenser: mudderbadet efter første ridetur, overivrige heste der napper halstørklæder, og ikke mindst Krumme, der triumferende rider ind i solnedgangen… for så at trille ned bag rækværket i næste klip.

Den forsvundne julegave under fru olsens seng

Krumme har købt den perfekte gave til Yrsa (Barbara Topsøe-Rothenborg), men selvfølgelig går det galt: på flugt fra sine søskende gemmer han pakken under nabokonen Fru Olsen (Elin Reimer)s seng. Her bliver den væk mellem kamferdufte, pudsige porcelænshunde og synålssamlinger. Jagten på pakken fungerer næsten som en lille detektivhistorie og giver publikums lattermuskler kamp til stregen, når sengen pludselig bryder sammen midt i fællesjulefrokosten.

Vicevært svendsens usynlige reparationer

Vicevært Svendsen (Buster Larsen) er filmens ubestridte gør-det-selv-mester. Han tropper op med skruetrækker, pakgarn og godt humør, uanset om der er noget at lave eller ej. Det bedste eksempel er Fru Olsens håndvask, der absolut IKKE er i stykker - før Svendsen altså går i gang. Hans „reparationer“ skaber ustoppelige vandfald, pludselige strømafbrydelser og ender ofte med, at hele opgangen står uden varmt vand. Det er klassisk fysisk komik og en hyldest til Buster Larsens legendariske timing.

Grunk og den spiselige julepynt

Husets mindste tornado, Grunk (Lukas Graham Forchhammer), æder sig igennem alt, der glimter: glaskugler, stjerner, glimmerguirlander - ja, selv tinsel får en tur. Kameraet klipper lynhurtigt mellem faderens panik, moderens opsang og Grunk, der stolt præsenterer et stykke halvtygget sølvpapir. Running gag’et kulminerer, da lægevagten viser et røntgenbillede af en lille mave, der lyser som et diskotek.

Boris og ivans håbløse kidnapningsplan

Ingen Krummerne-film uden handlingsdrivende skurke. I toeren er det de småkriminelle Boris (Peter Schrøder) og Ivan (Jarl Friis-Mikkelsen), som planlægger at kidnappe Krumme for løsepenge til juleaften. Planen er lige så uigennemtænkt, som den lyder: De overvåger Krumborg-hjemmet fra en rusten varevogn, misforstår hinandens koder („Operation Mandarine!“), og ender naturligvis med at få sig selv låst inde i en hesteboks, mens politiets betjente (Søren Spanning & Henrik Koefoed) overtager scenen. Skurkeduetten fungerer som en børnevenlig kringlet version af Olsen-Banden, hvor spænding og slapstick går hånd i hånd.

En buket af juleglæde og 90’er-nostalgi

• Tilbagevendende knitrende lyd: hver gang Krummemor nævner „sundhedsjul“, hører vi et diskret cellofan-knæk fra farens hemmelige pose flæskesvær.
• Rekvisit-metahumor: Svendsens værktøjskasse vokser for hvert besøg - til sidst triller han ind med et helt rullende værkstedsbord.
• Minitema om at gå sine egne veje: Både Krumme, mor, Svendsen og skurkene forfølger stædigt deres mål, selv om resultatet sjældent bliver som planlagt.
• Hyppige „jule-close-ups“: Instruktør Sven Methling klipper ofte til stearinlys, nisser og snefnug, så hyggen nærmest drypper ned over lærredet - et visuelt greb, der forankrer komikken i en varm juleatmosfære.

Med andre ord: Filmen balancerer elegant mellem familiehygge, juletraditioner og rendyrket screwball-komik - alt sammen pakket ind i 92 minutters dansk 90’er-nostalgi, der stadig kan få både børn og voksne til at grine højt.