Rejs jorden rundt mens du arbejder - her er 5 jobs du kan klare hvor som helst

Skal du på en jordomrejse? Vil du gerne tjene penge imens? Bare tag den med ro. Der findes masser af gode remote jobs, som du kan klare hvor som helst i verden, så du kan tjene gode penge mens du er på jordomrejse.

Hvis du gerne vil finde et velbetalt job, og samtidig rejse jorden rundt, så skal du læse med i denne artikel. Her giver vi dig inspiration til 5 gode jobs, som du kan klare, hvor som helst i verden mens du får kureret din rejsefeber.

1. SEO konsulent

Du behøver ikke andet end en computer og nogenlunde solid internetforbindelse for at arbejde som SEO konsulent. Du kan klare arbejdet nede fra hotel lobbyen mens du venter på din bus. SEO er en markedsføringsstrategi, hvor webshops går ind og betaler SEO konsulenter for, at markedsføre salg og på den måde skabe flere kundehenvendelser. Og hvordan gør man det? Det kræver faktisk ingen uddannelse at arbejde som SEO konsulent, men det er en god ide at man først tage et grundlæggende seo kursus, så man har styr på, hvordan kan laver gode SEO artikler.

Man behøver ikke være ekspert, man skal blot hjælpe med et par nemme opgaver, så det er et let arbejde at kaste sig ud i, selvom man er grøn på emnet.

2. Online undervisning

Rigtig mange børn og voksne verden over leder efter dygtige undervisere, som kan lære dem sprog, matematik, historie eller geografi. Online undervisning er et populært arbejde for mange rejsende. Ofte tager det ikke mere end et par timer ud af ens dag, og undervisningsmaterialet ligger allerede klar til en, så man behøver ikke forberede en hel undervisning på egen hånd. Selvom du ikke er uddannet lærer, så kan du sagtens undervise online. Ofte kræver det at du tager en kort sprogtest for at sikre, at du for eksempel er komfortabel i at undervise på engelsk, eller et andet sprog, først.

3. Rejseblogger

At være rejseblogger er et populært foretagen for mange unge, men det kræver hårdt arbejde og dedikation at tjene penge på bloggerlivet. Hvis du for eksempel gerne vil dokumentere din jordomrejse, så kan du få sponsorater på for eksempel Instagram eller TikTok, som betaler dig for at lave reklame for deres forskellige produkter.

På den måde kan du faktisk ende med at tjene gode penge på at dele billeder og videoer fra din tur, hvilket også bare er ret hyggeligt. Dog skal du være opmærksom på, at livet som blogger eller influencer er et, som man ikke kan tage fri fra i ugevis. Det kræver at man er aktiv på sine sociale medier ofte, hvilket godt kan tage lidt af friheden fra ens rejse.

4. Arbejd som oversætter

At arbejde som oversætter er en oplagt mulighed til at tjene lidt ekstra penge på rejsen. Mange folk arbejder for eksempel ved at  oversætte undertekster til film og serier på Netflix. Andre oversætter bøger, tekster og endda juridiske dokumenter.

Det er en god måde at supplere sin indkomst på, selvom man ikke tjener alverden pr. ord, som man oversætter. Hvis du er tosproget i for eksempel engelsk og dansk, så kan oversættertjansen være en oplagt opgave for dig. I Danmark kræves det, at man har en translatøreksamen eller en erhvervssprogseksamen, for at man kan blive oversætter. Dog er der masser af oversætteropgaver på for eksempel platforme som upwork.com, hvor du blot behøver en kort sprogtest for at blive godkendt.

5. Bliv online tekstforfatter

En anden mulighed er at blive online tekstforfatter. En testforfatter skriver tekster for alverdens hjemmesider, virksomheder, online webshops og meget mere. Det er altså ikke robotter, der sidder og skriver reklametekster, det er rigtige mennesker. Tekstforfatning er et fantastisk godt online arbejde, som kan klares uanset, hvor du er henne i verden.

At blive tekstforfatter kræver, at du kan finde ud af at skrive. Du skal også kunne overholde deadlines og være dygtig til at skrive hurtig. Lønnen er provisionsbestemt, hvilket vil sige du betales for pr. ord du skriver og ikke med en fast timeløn. Det vil sige, jo mere du kan skrive, desto mere kan du tjene. Så det er op til dig, hvor meget du orker at arbejde, mens du er på din jordomrejse.